|
English
Ragnarock har eksisteret siden 1975 og har hjemsted i Humlebæk.
Det blev i sin tid stiftet af nogle unge mennesker, der ønskede
at lave en anderledes form for teater, hvor deltagernes egne ideer
og improvisationer var udgangspunkt for forestillingerne. En af
disse unge var Joachim Clausen, der stadig spiller en aktiv rolle.
Samlingspunktet i Ragnarock i dag er teater og musik baseret på
mange års erfaringer med græsrodsteater og samarbejde
med bl.a. Odin Teatret og skuespilleren Francis Pardeilhan.
Ragnarock aktiverer, i samarbejde med Dramaskolen i Fredensborg
Kommune, omkring 150 børn og unge primært fra lokalområdet.
I Ragnarock har vi ingen auditions eller optagelsesprøver,
du møder bare op og sammen med dine undervisere er du med
til at præge den forestilling I laver.
Vi har 2 hold for børn i. 1.-3. klasse, 2 hold for børn
i 4.-6. klasse, et ungdomsskolehold for unge fra 7. klasse og 3
capoeirahold fra 5 år og opefter.
Ragnarock turnerer meget og har besøgt og samarbejdet
med grupper fra Brasilien, Sydafrika, Australien, England, Shetland,
Italien, Island, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Finland med
flere...
Tilmeldingen til Dramaskolens sæson
2011/2012 er startet! Læs mere her..
Der er pt. ikke flere pladser
på Ungdomsskolens dramahold, mandagsholdet og onsdagsholdet
- kontakt Dramaskolen på
tlf. 2548 2100 for at komme på venteliste til holdet.
|